Forsiden Avsallar Lejligheden Transport Turist i Tyrkiet Tips, Sprog og Links Vejr Kalender KontaktForsiden

 

Tyrkiets historie

Oplevelser

 

                                   TURIST I TYRKIET

   
 

 Om Tyrkiet som turistland

 

     Tyrkiet ligger i krydsfeltet mellem den gamle verdens tre kontinenter Asien, Afrika og Europa og på grænsen mellem Asien og Europa. Med denne geografiske placering har Tyrkiet altid haft historisk betydning og har fostret mange store civilisationer.

Geografi
Et storslået land omgivet af hav på tre sider. Mere end 300 naturlige og 130 kunstigt anlagte søer, skove og bjerge, der dækker næsten 35% af landet, adskillige floder, der skærer sig gennem strandene på deres vej til havet – alt dette gør landet endnu mere tiltrækkende. Tyrkiet er 814.578 kvadratkilometer stort. Bosporusstrædet skiller sammen med Marmarahavet og Dardanellerne landet i en europæisk og en tyrkisk del. Anatolien (eller Lilleasien, som romerne kaldte det) er en højslette, der rejser sig mod øst og kulminerer i Araratbjerget, som med sine 5.000 meter er det højeste bjerg i Tyrkiet. Sletten brydes op af 15 floddale, bl.a. Eufrat og Tigris. Der er utallige søer og nogle af dem, f.eks. Vansøen, så store, at de må betegnes som et indhav. Nordpå løber de østlige Sortehavsbjerge langs Sortehavet, mens Taurusbjergkæden i syd strækker sig næsten helt ud til den smalle frugtbare kystslette ved havet. Tyrkiet har et rigt varieret klima fra det tempererede klima ved Sortehavet over fastlandsklimaet i de centrale dele til kystklimaet ved Ægæerhavet og Middelhavet. Tyrkiets samlede kyststrækning langs de fire have er over 8.333 km lang.

Dyreliv
Tyrkiet har også et rigt dyreliv, der bl.a. tæller 120 pattedyrarter, 439 fuglearter og 345 fiskearter. Der findes stadig ulv, ræv, vildkat, los, mår, hyæne, bjørn, kronvildt, gazelle, vildsvin, bæver samt to ud af verdens syv havskildpaddearter caretta caretta og chelonia mydas (grøn skildpadde). Havskildpadderne yngler på nogle af Middelhavets sandstrande.

Befolkning
Ifølge folkeoptællingen i 2000 havde Tyrkiet 68 mio. indbyggere, hvoraf 41% bor på landet. De største byer er Istanbul (10 mio.), hovedstaden Ankara (4 mio.), Izmir (3,4 mio.), Bursa (2,1 mio.), Adana (1,8 mio.) og Antalya (1,7 mio.).

Sprog
Det tyrkiske sprog tilhører den uralsk-altaiske sprogstamme og er beslægtet med de finsk-ugriske sprog. Tyrkisk er et af de gamle sprog, der blev talt før år 1000 f.Kr. af nomadestammerne, og et skriftsprog blev dannet omkring år 7 f.Kr. Gennem historien er sproget blevet påvirket en smule af visse andre sprog, og der opstod forskellige dialekter. Moderne tyrkisk skrives med det latinske alfabet og tales af ca. 150 mio. mennesker i hele verden.

Religion
Selv om 99% af den tyrkiske befolkning er muslimer, er Tyrkiet en sekulær stat, som garanterer ikke-muslimer fuld trosfrihed. Der er tilstrækkeligt med kirker og synagoger til de kristne og jødiske samfunds medlemmer, især i de store byer, hvor hovedparten af den ikke-muslimske befolkning bor.

Økonomi
Turisme: De senere år er Tyrkiet blevet en betydningsfuld turistdestination i Europa. Med den hastige udvikling i både sommer- og vinterboligområder kan flere og flere udlændinge fra hele verden nyde Tyrkiets historie, kultur og smukke landskaber. Svøm i Middelhavet, stå på ski i Uludag – Tyrkiet har alt, hvad en turist måtte ønske sig.
Landbrug: Landbruget spiller en vigtig rolle i den tyrkiske økonomi. Hovedafgrøderne er hvede, ris, bomuld, te, tobak, hasselnødder og frugt. Får er det vigtigste dyr i Tyrkiets husdyravl, og Tyrkiet er en stor producent af bomuld og uld.
Naturressourcer: De primære mineraler, der udvindes i Tyrkiet, er kul, krom (vigtig eksportartikel), jern, kobber, bauxit, marmor og svovl.
Industri: Industrien er i en rivende udvikling, hovedsagelig koncentreret om forarbejdning af landbrugsprodukter, metaller og tekstiler og fremstilling af biler og landbrugsmaskiner.
 

 

 

 
 
 
 
Ejendom og bolig / boliger på grund, Antalya, Tyrkiet, lejligheder, udlejning, salg, ejendom ejendomme boliger til salg. Tyrkiet ejendom ejendomme til salg i Tyrkiet bolig Antalya boliger Tyrkiet til salg. Tyrkiet, lejlighed, lej, leje. Antalya, Alanya, Mahmutlar, Burdur, Turkey, Turkei, Türkiye, Turkish, travel, immobilien. Real estate, makelaar, home, homes, house, villa, land, network, sun, sea, nature, history, Istanbul, accommodation, business, hotels,

 

Link's til tursitsider :

 

Alanya Guide